Har du reelt set ejerskab på dine data?
8. februar 2023
Fuldt dataejerskab er af mange årsager blevet stadig vigtigere i oplevelsesindustrien. At eje og ønske at eje ens data er dog ikke det samme som at man rent faktisk har fuldt ejerskab.
Hvordan fuldt ejerskab af dine data defineres juridisk set, kan til en vis grad afhænge af hvor du driver virksomhed og indenfor hvilken branche, men som virksomhed er det uanset vigtigt, at du selv definerer, hvad du forstår ved fuldt ejerskab af data, ellers kan du ikke rigtig håndhæve det.
DEN JURIDISKE TERMONOLOGI
Fuldt og fuldstændigt ejerskab af dine data er den eksklusive ret til at kontrollere, få adgang til, forbedre, disponere over og bruge et bestemt sæt data. Denne ret omfatter ikke kun retten til, men også fuld ubegrænset adgang til at ændre, kopiere, overføre og distribuere data, som du som ejer finder det formålstjenligt. Dette uden nogen pålagte begrænsninger fra direkte, indirekte eller statslig part. Al brug af data er kun begrænset af de begrænsninger lovningen sætter.
Fuldstændigt dataejerskab omfatter også eneretten til at håndhæve alle rettigheder i forbindelse med datasættet, f.eks. uautoriseret adgang, uautoriseret udnyttelse eller krænkelse af ophavsretten.
VILKÅR I KONTRAKTEN MAN SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ
Inden du kontakter en advokat, er der nogle termer du med fordel kan være opmærksom på.
Licens
En licens til at bruge en bestemt software er kendt af os alle. Data, der er gemt i et word- eller excel-dokument, er din ejendom. Men en licens til at bruge en platform eller tjenester på en platform er ret ofte det samme som at give den pågældende platform lov til at gøre brug af dine data til andre formål. Om det er et problem eller ej afhænger af din virksomhed, men hvis fuldt og helt ejerskab over dine data er vigtig for din forretning, er dette et område du skal være ekstraordinært opmærksom på, særligt i generiske Saas-aftaler.
Klausul om opbevaring af data
Hvis du flytter alle dine kundedata fra en platform til en anden, tror du måske, at det betyder, at dine data nu er uden for rækkevidde for den gamle platform. De kan dog være i deres fulde ret til at gøre brug af dine data efterfølgende, og derfor er det vigtigt, at du ved, hvor længe de må opbevare dine data, for når du er væk, har du ikke længere kontrol over disse data.
Erstatningsklausul
Hvorfor skulle en kontrakt indeholde denne klausul, hvis du faktisk har det fulde ejerskab? Den eneste grund til, at dette vilkår kan forekomme, er, at den anden part, med rette eller urette, mener, at de enten har ejendomsretten til dataene eller har ret til dem.
Bestemmelser om deling
Hvis der et eller andet sted i kontrakten nævnes “bestemmelse” og/eller “delt bestemmelse” i forbindelse med dataejerskab, skal du være opmærksom. Det er ofte et tegn på, at den anden part har ret til at udnytte dine data, få viden om dem og lade en tredjepart drage fordel af denne viden.
Datasikkerhed
At en af dine forretningspartnere kan stilles til ansvar for, hvordan de opbevarer dine data, er nødvendigt, men nogle har desværre betragtet dette som bevis på, at de havde fuldt dataejerskab, hvilket de ikke havde, så en beskrivelse af dette i en kontrakt er ikke nok til at sikre fuldt ejerskab.
Fortrolighed
Hvis kontrakten kræver, at du skal holde det fortroligt, hvordan dine data behandles, er det en begrænsning af din mulighed for at bruge dine data frit og griber dermed ind i din ejendomsret.
Begrænsninger i brugen
Ethvert sted i kontrakten, hvor du accepterer brugsbetingelser, der begrænser din kontrol over dine data, f.eks. begrænsninger af, hvordan du kan bruge dataene, hvem du kan dele dem med, og hvordan du kan bruge virksomhedens tjenester.
Dette er blot nogle af de termer og betingelser du skal være opmærksom på. Ejerskab af data er vigtigere end nogensinde, hvorfor vi anbefaler dig at søge juridisk rådgivning i disse sager, og ja, også hvis du handler med Venue Manager.
Forfatter
Jesper Lindgren
Marketingdirektør – Venue Manager A/S
Academic background
BA in Marketing Management
Diploma in Economics
BA in Communication