For gæsterne skal det bare være nemt. For sportsklubber, forlystelsesparker og festivaler skal det fungere gnidningsfrit. Det er opgaven for Venue Manager, når der leveres løsninger med adgangskontrol.

Der er flere kombinationer af billetter, sæsonkort, tidsbegrænset ophold, forskellige zoner som gæsterne har adgang til og ture man kan prøve – end man lige tror. Og der er mange ting, der skal tages højde for. For eksempel kan forbindelsen til internettet svigte – og her er det vigtigt, at adgangskontrollen fungerer så upåvirket som muligt.

Tre cases

Venue Managers Access løsninger illustreres bedst af tre eksempler på, hvordan det bruges.

Projekt- og teamleder i Venue Manager, Rakel Hovn, fortæller, at den mest udbredte model af adgangskontrol-løsningen er det klassiske stadion, hvor gæsterne har købt en billet eller et sæsonkort, som f.eks. hos superligaklubben AGF. Publikum lukkes ind via adgangsmøller, hvor man scanner billetten. Den kontrolboks, der sidder på møllen, kan læse om det er en godkendt billet og hvilken type det er. F.eks. om den giver adgang til VIP-området. Boksen kan også vise farver afhængig af billettype, så personalet kan gribe ind, hvis en voksen mand går igennem på en børnebillet. Adgangsmøllerne kan suppleres med håndscannere.

Det kan også være en attraktion, som en forlystelsespark, hvor det kan give mening at bruge det kø-system, som Access kan udvides med. Man booker på bokse i parken. Gæsten får et tidspunkt og behøver derfor ikke stå i en fysisk kø, men er virtuelt i køen. Det kan man se i brug hos Universe Science Park på Als.

Adgangskontrollen bruges anderledes på festivaler, som f.eks. Smukfest. Her har man armbånd, som scannes for om de giver adgang samme dag eller partout til alle dagene. Samtidig er det vigtigt, at løsningen har en indbygget robusthed, så alle devices, uanset om det er håndscannere eller kontrolbokse på adgangsmøller, selv har de nødvendige data. De fungerer også, hvis der er udfald på internetforbindelsen, siger Rakel Hovn.

Dyrehavsbakken ved København bruger løsningen på en helt tredje måde. Her er der fri adgang til området, men hver enkelt forlystelse koster. Det styres med tur-armbånd og klippekort, hvor gæsterne for eksempel køber et humørkort med 44 klip, og så bruger dem til at komme ind til forlystelser, som hver koster et antal klip. Har man ikke nok, kan der betales kontant oven i.

Gratis arrangementer

Endnu en variant er begivenheder, der er gratis at deltage i, men hvor der skal være styr på antallet af gæster, som f.eks. til storskærms-arrangementer for EM i fodbold i sommers, hvor corona-restriktioner satte et loft over antal deltagere. Denne model er også relevant i bygninger, hvor der af hensyn til brandfare altid er et maksimalt antal gæster. Det kan adgangsmøllerne holde styr på.