Første kunde i UK
26. februar 2019
I denne uge har vi indgået kontrakt med vores første engelske kunde, JL International, som sælger rejser til England.
JL International ønskede en løsning, som kunne sikre en moderne onlinebetaling til disse rejser. Samtidig havde de specielle ønsker til opsamling af data på deres kunder, således de nemt kan arrangere flybilletter og hotelovernatninger for disse. Alt dette får de i en Venue Manager løsning.
“Aftalen med JR International er utrolig spændende for os af flere årsager. Først og fremmest er aftalen Venue Managers første i det britiske og derfor en vigtig milepæl i forhold til vores indsats i England, hvor vi pt. taler med en række spændende interessenter. Derudover har JR International en række virkelig spændende produkter på hylden, og vi glæder os meget til at støtte arbejdet omkring salg af ekstraordinære uddannelsesophold i Newcastle, University Forum samt fodboldture til én af verdens mest interessante ligaer”
– Peter Richardt, Business Director, Venue Manager.
Om JL International
JL International er en Newcastle-baseret startup virksomhed. De tilbyder uddannelsesrejser for internationale studerende i aldersgruppen 13 til 16 år, som ønsker et ophold i England. Her får de mulighed for at udvikle deres engelskkundskaber og udforske den engelske kultur.
Derudover arrangerer JL International to gange årligt West Africa University Forum, hvor dekaner og bestyrelsesmedlemmer fra universiteter i Guinea, Senegal, Elfenbenskysten og Tchad mødes i Newcastle for at udveksle erfaringer og idéer om fremtidens uddannelser.
På sigt forventer de at udvide deres forretning med oplevelser, der blandt andet inkluderer Premier League kampe.